Haveplanen, hvorfor det?

En haveplan? Hvorfor nu det?

Det er fordi der er rigtig mange fordele ved at have en haveplan i hånden. Vi lister lige lidt op herunder så du kan se hvorfor det er en super idé at have en haveplan for din have.

  • Haveplanen giver overblik og gør dine idéer håndgribelige. Du kan fornemme hvordan dine idéer kommer til at se ud.
  • Haveplanen viser dig hvor dine bygninger placeres mest hensigtsmæssigt. eks. carport, skur, drivhus, pavillon eller cykelskur.
  • Haveplanen er et godt værktøj til at få  styr på hvilke planter har det bedst i netop DIN have.
  • Haveplanen er med til at give dig ro og lave tingene i dit tempo, et bed ad gangen eller et areal ad gangen.
  • Haveplanen deler din have op i rum, som gør din have mere overskuelig og enkel at gå til.
  • Haveplanen viser vejen til dine drømme og idéer og gør dem til virkelighed, hvis det er muligt, men meget kan lade sig gøre….
  • Haveplanen gør plantekøb lettere og du undgår rigtig mange fejlkøb og fejlplaceringer af dine planter. Det kan blive dyrt i den sidste ende med planter der ikke vil gro eller står forkert i forhold til sol og skygge.
  • Haveplanen viser dig simpelthen en køreplan for dig og din have.

Derfor er det meget rart med en haveplan i hånden, når du skal i gang med at anlægge din nye have, omlægge den gamle have eller bare lave om på en del af din have. Så undgår du mange timers arbejde, der kan bruges til at hygge sig i haven med venner og familie i stedet for.

Vi kan hjælpe dig med at få en haveplan der passer til dig, dit hus og dine omgivelser. Det er et must for os at du bliver glad for din have og føler at den passer til dig og dine behov. Uanset om du kun ønsker at have lidt pasning eller om du ønsker at bruge flere timer om ugen i din have.

Kontakt os